Saharaørkenen i Merzouga
Saharaørkenen i Merzouga er et af de steder i Marokko, som virkelig sætter sig fast i mennesker. Her møder du gyldne sandklitter, stille morgener, stjernehimmel uden ende og en ro, som er svær at finde andre steder i verden.
For os er Merzouga meget mere end bare en destination. Det er et sted fyldt med minder, lokale mennesker, musik omkring bålet og følelsen af at være langt væk fra hverdagens stress. Youssef er selv fra området omkring Sidi Ali, og mange af vores oplevelser tager udgangspunkt i de steder og mennesker, han er vokset op med.
Merzouga ligger ved kanten af de store Erg Chebbi klitter i det sydøstlige Marokko og er kendt for sine høje sanddyner, kamelture og autentiske oplevelser midt i Sahara.



Hvad kan man opleve i Merzouga?
• Kamelture gennem Sahara ved solnedgang
• Overnatning i camp under stjernerne
• Traditionel Amazigh musik omkring bålet
• Solopgang over de gyldne sandklitter
• Besøg hos lokale familier og små landsbyer
• ATV og 4×4 ture gennem ørkenen
• Fossiler, oaser og lokale oplevelser omkring Merzouga
Overnatning i Sahara
En telttur i Saharaørkenen er en oplevelse, mange aldrig glemmer. Turen begynder ofte med en kameltur gennem de gyldne sandklitter ved solnedgang, mens lyset langsomt forvandler ørkenen til varme orange og gyldne farver. Når man ankommer til campen midt ude i klitterne, venter der en ro og stilhed, som er helt særlig for Sahara.
Om aftenen samles man omkring bålet til traditionel marokkansk mad, musik under stjernerne og den helt unikke stemning, som kun findes ude i ørkenen. Når mørket falder på, bliver himlen fyldt med stjerner langt væk fra byernes lys og støj.
Jeg, Pernille, glemmer aldrig første gang jeg oplevede Sahara. Der er noget helt særligt over ørkenen, som er svært at forklare med ord. Mange føler en helt bestemt forbindelse til stedet, roen, stilheden, naturen og følelsen af at være langt væk fra alting. Det er et magisk sted, som bliver hos folk længe efter rejsen er slut.
Vi tilbyder både mere traditionelle teltture og luksus camps i ørkenen, alt efter hvilken type oplevelse I drømmer om.

Erg Chebbi-klitterne
De store sandklitter ved Erg Chebbi er blandt de mest kendte i Marokko og kan flere steder nå op til omkring 150 meter i højden. Landskabet ændrer sig konstant med vinden og lyset, hvilket gør området helt unikt både ved solopgang og solnedgang.
Mere end bare sand
Området omkring Merzouga byder også på små landsbyer, lokale markeder, Gnawa-musik, gamle nomadetraditioner og oaser midt i ørkenen. Youssef, som arrangerer turene sammen med mig, er selv fra området omkring Sidi Ali, og mange af vores oplevelser tager udgangspunkt i de lokale steder og mennesker, han er vokset op omkring. Mange rejsende kombinerer Sahara med destinationer som Aït Ben Haddou, Draa Valley, Ouarzazate eller Marrakech.